Her er "mine" heste, før min rejse til Argentina, i kronologisk rækkefølge, den seneste i toppen.

 Jale (her til højre) er en vallak af racen Delta, meget lig Camargue som det er fremavlet fra. Det blev til en enkelt tur midt under en rejse i Italien hvor jeg ikke kunne holde mig fra at ride længere. Og siden der er langt mellem islændere i Italien fik jeg prøvet en Delta. Og det var rigtigt godt!

Wardance (her til venstre) er den første criollo som jeg har redet på. Denne dejlige vallak var større end jeg var vandt til, men absolut god. Det gik lidt trægt i starten, jeg kunne ikke rigtigt få ham til den gangart, som jeg gerne ville. Men med kyndig vejledning af Lars lykkedes det efter nogle enkelte træningstimer. Og så kunne jeg styre Wardance, og så gik det ellers på lange ture i skoven med en anden criollo-vallak, Jolly, ført af sin ejer Tony.

Kvika (her til højre) er en hoppe, som jeg har tabt mit hjerte til. Ikke mindst i ugerne før min rejse til Argentina har jeg været så heldig at træne og (ride ture alene) på denne rigtig gode halvgamle men rigtig friske islænder. Hun er bare go’, og hende glæder jeg mig helt vildt meget til at træne mere på når jeg er tilbage i Danmark. Men det skal også siges, at det er Henriette der har givet mig den ”dåseåbner” som har åbnet en verden af ny lærdom ved at træne på Kvika.

Tritla (her til venstre) er en hoppe, en islænder, født i 1997. Hun er min egen hest siden oktober 2006 og verdens bedste islænder.

Sæta (billedet mangler endnu), islænderhoppe, har jeg kun redet et par gange. Meget sød og lydig, med meget hurtigt skridt. Hun vil mægtig gerne frem, men er bestemt ikke svært at samarbejde med.

Jóli (billedet mangler endnu) er en islandsk vallak som kan betegnes som ekstrem børnevenlig. Han følger bare med. Han har en odiøs uvane om altid at dykke ned med mulen efter græs, noget han har fra sin tid på en rideskole hvor han vel fik lov til alt. Jóli rides allerbedst uden sadel, og hans galop er både høj og fin.

Baldur (her til venstre) er den anden hest jeg har redet, og som jeg har redet mest i perioden efter jeg lige begyndte at ride. Baldur er en islandsk vallak med en fabelagtig tölt og ganske fin galop. 

Laxi (her til højre) er den første hest jeg har redet. Det var i begyndelsen af maj 2006, og starten på en forelskelse om at ride. Laxi er en bundstabil og nem islandsk vallak, men med egen personlighed og som gerne vil frem. Lydig og tålmodig er vel hans bedste egenskaber.