30. juli 2007 - Når et billede siger mere end ord

Det er altid sjovt at Google, specielt billeder. Det gjorde jeg så, ”Argentina” var søgeordet. Det her er et af billedresultaterne, og jeg vil mene, at dette her er noget af det smukkeste jeg nogen sinde har set.

Jeg fandt billedet på en underside til UCIrvine, her: http://www.ics.uci.edu/~eppstein/pix/iday06/

Det vil jeg lade stå for sig selv et øjeblik.

Billedet her er for mig ikke kun en pige, eller noget, der kunne ligne en nationaldragt. Jeg ser et smil i øjnene, glæde og velkommenhed.

Og i det uskyldige blik kan man sagtens læse pigens oprindelse. Hendes brune øjne og markante øjenbryn toner straks frem. Det er afslørende så det batter, dette er Argentina! Et land hvor man kan føle sig hjemme, hvor man kan være sig selv og forelskes uden at være bange for det.

29. juli 2007 - ude at ride igen

I dag havde en længere telefonsamtale med Eduardo (det var helt gratis: http://jajah.com/), og mange små detaljer er nu afklarede. Og lad mig sige det med det samme: Jeg skal ride, både i bjergene i nord og i det kølige Patagonien, som billedet her til højre stammer fra. Mit lidenskab for at ride har desværret været sat på standby på det seneste, men efter jeg har snakket med Eduardo hersker der ingen tvivl.

Ridemulighederne i Argentina er uendelige, og der er sågar vilde heste mange steder. Ridning er simpelthen en del af argentinernes identitet og selvopfattelse. Jeg glæder mig faktisk mere til at ride i Argentina end herhjemme på min egen hest, som for øvrigt nu er til hingst og ikke kan rides foreløbigt. Når jeg regner det ud så kommer jeg faktisk til at ride i Argentina først, da min hest først er rideklar efter jeg er taget af sted.

I dag har jeg også fået navn på nogle af de mennesker, som vil hjælpe mig de første dage i Buenos Aires, hvor jeg bl.a. skal finde og leje motorcyklen. Men også kontakter, forskellige steder både i nord og i syd. Jeg skal i hvert fald besøge 3 steder, som Amigosdeargentina samarbejder med og hjælper via kommercielle aftaler i Europa. Altså familier som kan producere økologisk og få afsat deres varer til en rimelig pris, så de kan overleve og sende børnene i skolen i stedet for på marken.

28. juli 2007 - om at glæde sig

Når jeg kigger på kortet over Argentina kan jeg se, at fra Atlanterhavets kyst i øst til Andesbjergene i vest er der over 1.000 km når man måler fra Buenos Aires. Fra nord til syd er der 5.000 km, så det med at køre langt ville nok lykkes, hvis det kun var det, jeg ville.

Jeg tænker på årstiderne, og at Argentina kun er subtropisk i den allernordligste del. Jeg skal ikke på ferie, jeg skal hen hvor folk lever deres mest ægte liv. Derfor skal turen måske planlægges på den måde, at jeg drager mod nord, hvor klimaet er mildere i starten af efteråret, så det ikke bliver en pine at køre på motorcykel i ustadigt og koldt vejr på måske ujævne veje - jeg skal nemlig ikke køre på motorveje.

Ved at køre fra Buenos Aires mod nord rammer jeg først området omkring Paraná og Santa Fe, og så tror jeg at det nordligste jeg vil er Santiago del Estero eller måske San Miguel de Tucuman for foden af Andesbjergene. Derfra går det nok stik syd. Med ugerne bliver klimaet også mildere sydpå. Catamarca, La Rioja, Cordoba, San Luis, San Juan, Mendoza. Så ind i La Pampa, til Telén og Santa Rosa, og så igen mod syd, Neuquén, Zapala og San Carlos de Bariloche.

Det sidste stykke tilbage mod Buenos Aires bliver vejret noget, der forhåbentligt nærmest minder om sommer, og så bliver det langs kysten: Viedma, Bahia Blanca og Mar del Plata, hvor jeg vist nok har fjerne slægtninge, jeg måske vil besøge.

27. juli 2007 - planlægning 2

Som en anden Che, bare ikke 23 år men 39. Og alene. Men på motorcykel!

Og med VISA-kort i lommen, appetit på livet og på maden.

Jeg glæder mig til at vide mere om netop motorcyklen, men også flyrejsen, lejlighed i Buenos Aires, stederne, ruterne og de mange mennesker, jeg helt sikkert skal møde.

Amigosdeargentina (http://amigosdeargentina.org) er en humanitær organisation, som jeg i sin tid har hjulpet på benene. Det er et netværk som jeg nu skal nyde godt af. Jeg skal besøge de mange fattige steder som er involveret i projektet, der går ud på at komme fri af fattigdom ved at få fair betaling for udført arbejde, udnytte jordens resourcer med respekt, økologisk.

Eduardo er min argentiske ven som skal hjælpe mig med de mange praktiske ting der skal på plads, ikke mindst netværket. Jeg glæder mig.

26. juli 2007 - planlægning

Det er på tide med et kort over det kæmpestore land i Sydamerika, hvis nogen skulle være i tvivl om hvor det ligger.

Min foreløbige plan er at flyve til Argentina omkring oktober, hvornår helt præcis afhænger af mange endnu ubekendte faktorer.

Jeg skal nok nyde Buenos Aires en uges tid eller så, inden jeg så lejer en god mellemstor motorcykel og drager mod syd eller vest. Jeg vil køre langt, jeg skal køre langt, men ikke hver dag. Jeg vil være et sted, mange steder, i længere tid. Lære mennesker at kende, forstå deres baggrund og levevis, leve med dem og som dem. Og forhåbentligt blive accepteret af dem.

Hvor længe jeg skal være der afhænger også af mange forskellige faktorer, men ideen er at leve et par måneder, hvis det er nok, inden jeg så tager tilbage og begynder at arbejde for 2008-sæsonen. Men der skal ikke stå mere om mit arbejde i denne blog.

Jeg håber at få fat i en ung pige, som for nyligt har boet i Argentina i længere tid. Eller rettere har levet i Argentina, blandt rigtige mennesker. Hun kan måske lære at glæde mig til virkelige ting, og ikke bare noget, jeg går og fantaserer om. Faktisk fantaserer jeg ikke så meget, jeg vil bare springe ud i det, som min Karen ville sige.

Jeg har endnu intet begreb om hvor stort Argentina egentligt er, jeg ved bare at den sydligste del af landet er vist nok nærmest off-limits på motorcykel en stor del af året. Nu er det jo forår i oktober, så jeg kan være heldig. Ellers har jeg hele Pampas og Mendoza, altså kød- og vindistrikterne, og det er ikke så ringe endda...!

25. juli 2007 - ideen

Argentina, hvorfor?

Min Karen, på billedet her til højre, har sat sig tungt i mit hjerte og har placeret Argentina klippefast i min hjerne. Jeg kender hverken Argentina eller min Karen nok til selv at forstå hvorfor. Det er også ligegyldigt nu, det kommer, det ved jeg, og jeg har ikke travlt. Læs mere om min Karen et andet sted og på et andet tidspunkt...

ARGENTINA!

Jeg vil køre som en anden (desværre mere "borgerlig") Che Guevara gennem landet Argentina på motorcykel. Jeg er selvfølgeligt både inspireret af Che Guevaras selvbiografi men i den grad også af min Karens oplevelser som rygsækrejsende i Brasilien. Det som har betydet så meget for hende skal også ske for mig, tænkte jeg, mens hun fortalte om betydning af en DANNELSESREJSE, noget der forandrer, eller i hvert fald virkeligt batter.

Jeg glæder mig til at skrive mere om min fremstående rejse når jeg har fået flere detaljer og praktiske ting på plads. For nu ved jeg kun at jeg skal have en rejseforsikring, mit kørekort skal være internationalt og min arbejdssituation skal på en eller anden måde være afklaret inden afrejsen. Hvor længe og hvornår helt præcis ved jeg hellere ikke endnu, men jeg ved, at jeg som El Che skal køre mange kilometer på motorcykel og opleve en stor del af landet. Jeg skal forelskes, ellers tager jeg ikke hjem igen!