2. august 2007 - husk passet!
Ellers har dagen i dag været nærmest Argentina-frit område, og sådan bliver nok også de kommende dage, da de fleste ting, som kan være på plads på nuværende tidspunkt, er faldet i hak.
Der mangler stadig det med flybilletten… jeg har været fræk og bestilt det 2 steder, bare for at tjekke om de kunne gøre det bedre en mig – og det kunne de. På nettet kan jeg selv slet ikke bestille en billettype, hvor man kan ændre datoen for tilbagerejsen, og den ligger bestemt ikke fast! Dog jeg har valgt at droppe den løsning via USA, af 2 grunde: Ingen grund til at rejse længere og forurene mere, og slet ingen grund til at støtte amerikanske selskaber (altså fra USA). Helt i El Ches ånd.
Jeg skriver mere om flybilletten når jeg har besluttet mig helt.
1. august 2007 - Jeg har været i Argentina i dag!
Eller har jeg? Jo, en ambassade er jo at regne som det pågældende lands territorium, ”inviolable” som man også siger på engelsk. Jeg har hentet nogle brochurer og også spurgt lidt til nogle ting, som man egentligt godt kan læse sig frem til på nettet. Men det er nu en gang noget andet at høre det fra rigtige mennesker.
Og apropos rigtige mennesker, det var ikke en argentiner, jeg kom til at tale med. Grunden til jeg ikke siger ”desværre” er, at det var en ret sød dansk pige, som faktisk aldrig har været i Argentina selv, men hun var utroligt hjælpsom og engageret. Hun fes rundt i ambassadens lokaler for at finde en, som kunne svare på hvilke hesterace er det, man altid ser argentinerne ride på. De er ikke store heste, men bestemt ikke ponyer. De er noget større end islændere, eller er menneskerne på billederne mindre end normalt. Hm, de fleste argentinere er efterkommer af italienere, så måske er hestene ikke større end islænderne i virkeligheden. I så fald vil det passe mig helt perfekt!
Jeg har også købt en meget detaljeret kort over Argentina, det eneste kort man kunne få i Danmarks mest velassorteret kortbutik.
31. juli 2007 - den første udgift
For det nette sum af 25 kr. (momsfrit vist nok) fik jeg i går hvervet mig det berømte internationale kørekort. Gad vide om det også gælder i Danmark.
Der mangler andre papirer og mange detaljer skal endnu på plads, men følelsen at Argentina er rykket en smule nærmere kan ikke fornægtes.
Så med en slet skjult smil skal jeg køre en tur på motorcykel og "træne" med mit nye kørekort i lommen. Jeg kan passende tage til Argentinas konsulat og indsamle noget materiale.
Et ordentligt kort over Argentina skal også købes snart. Var der nogen der sagde, at jeg glæder mig?
|